Page 87 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

højeste Toner. Det kan nemlig føje sig så, at Sorg vendes til
Glæde, at det, der begynder i Skam, ender i Ære. Lige så
skjændselsfuld Faderens Vildfarelse var, lige så lykkelig en
Udgang fik den altså, idet hans ypperlige Søn sonede den
ved sit Levneds strålende Herlighed.
Imidlertid døde Kong Regner i Sverige, og kort efter døde
hans Dronning Svanhvide af en Sot, hun havde fået af Sorg,
så at hun fulgte sin Mand i Døden, som hun ikke havde
villet skilles fra ham i Livet; det går nemlig for det meste så,
at de, der nære en overvættes Kjærlighed, attrår at følge den
i Døden, som de elskede, medens han var i Live. Efter dem
kom deres Søn Hødbrod til Styret. Han gav sig for at udvide
sit Rige i Krig mod Østerleden, og efter at have anrettet et
umådeligt Mandefald avlede han Sønnerne Adils og Hød,
hvem han til Fosterfader gav en Mand ved Navn Gevar, som
han havde knyttet til sig ved store Velgjerninger. Den Sejr,
han havde vundet i Østerleden, var ham ikke nok; han
angreb derfor Danmark og fældede Kong Ro efter at have
holdt Slag med ham tre Gange. Da Helge fik Nys herom,
bød han sin Søn Rolv holde sig inde på Lejreborgen, for at
Rigens Arving kunde være i Sikkerhed, hvorledes det så end
gik ham selv. Derefter sendte han for at fri Landet fra
fremmedes Herredømme Drabanter om til Byerne med
Påbud om at dræbe de Høvedsmænd, Hødbrod havde sat
over dem; selv slog han Hødbrod og hele hans Flåde og
fældede ham og tog således blodig Hævn for den Uret, der
var øvet ikke blot imod hans Broder, men også imod hans
Fædreland. Dette skaffede ham Tilnavnet Hødbrods-Bane,
ligesom han efter at have fældet Hunding var bleven kaldt
Hundings-Bane. Derhos straffede han Svenskerne, som om
de ikke havde lidt nok i Krigen, ved at give dem de
foragteligste Kår, idet han indførte den Lov, at der for ingen
Fortræd, som tilføjedes en Svensker, måtte gives lovlige
Bøder. Derpå fattede han, skamfuld over den Misgjerning,
-81-