Page 145 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

o gid jeg var vel løs igjen, saa gik det vel over!"
See, det skulde han have sagt noget før, øieblikkelig, som
Tanken var udtalt, havde han Hovedet frit, og styrtede nu ind,
ganske forstyrret over den Skræk, Lykkens Kalosker havde
bragt ham i.
Hermed maae vi slet ikke troe, at det Hele var forbi, nei - det
bliver værre endnu.
Natten gik og den følgende Dag med, der kom ingen Bud
efter Kaloskerne.
Om Aftenen skulde gives en declamatorisk Forestilling paa
det lille Theater i Kannikestræde. Huset var propfuldt; mellem
Declamations-Numerne blev givet et nyt Digt af H. C.
Andersen, og da vi besidde denne Forfatters særdeles Velvillie,
see vi os istand til at meddele samme; det bliver af Vigtighed
for hvad siden følger. Titelen var:
Mosters Briller. Min Bedstemoders Klogskab er bekjendt,
Var man i "gammel Tid," blev hun vist brændt.
Hun veed Alt hvad der skeer, ja meget meer,
Hun lige ind i næste Aargang seer,
Ja ind i "fyrgetyve", det er noget,
Men hun vil aldrig rigtig ud med Sproget.
Hvad mon vel i det næste Aar vil skee?
Hvad mærkeligt? Ja, jeg gad gjerne see
Min egen Skjæbne, Kunstens, Land og Riges,
Men Bedstemoder vil, sligt skal ei siges.
Jeg plaged' hende da, og det gik godt,
Først var hun taus, saa skjændte hun saa smaat,
Det var for mig en Præd'ken opad Vægge,