Under Bordet ved sine Fødder havde han lagt sin Sæk med
Hestehuden i, for vi veed jo, at det var den han var gaaet
hjemme fra med, for at faa den solgt i Byen. Grøden vilde slet
ikke smage ham, og saa traadte han paa sin Pose, og den tørre
Hud i Sækken knirkede ganske høit.
"Hys!" sagde lille Claus til sin Sæk, men traadte i det samme
paa den igjen, saa knirkede det meget høiere end før.
"Nei! hvad har du i din Pose?" spurgte Bonden igjen.
"O, det er en Troldmand!" sagde lille Claus, "han siger, at vi
skal ikke spise Grød, han har hexet hele Ovnen fuld af Steg og
Fisk og Kage."
"Hvad for noget!" sagde Bonden, og lukkede gesvindt Ovnen
op, hvor han saae al den deilige Mad, Konen havde gjemt, men
som han nu troede, at Troldmanden i Posen havde hexet til
dem. Konen turde ikke sige noget, men satte strax Maden paa
Bordet, og saa spiste de baade af Fisken og Stegen og Kagen.
Nu traadte lille Claus paa sin Pose igjen, saa Huden knirkede.
"Hvad siger han nu?" spurgte Bonden.
"Han siger," sagde lille Claus, "at han ogsaa har hexet tre
Flasker Viin til os, de staae henne i Krogen ved Ovnen!" Nu
maatte Konen tage Vinen frem, hun havde gjemt, og
Bondemanden drak og blev saa lystig, saadan en Troldmand,
som lille Claus havde i Posen, vilde han da grumme gjerne eie.
"Kan han ogsaa hexe Fanden frem?" spurgte Bonden, "ham
gad jeg nok see, for nu er jeg lystig!"
"Ja," sagde lille Claus, "min Troldmand kan Alt, hvad jeg vil