"forlang for den Alt, hvad Du vil! ja, jeg giver dig strax en heel
Skjeppe Penge!"
"Nei, det kan jeg ikke!" sagde lille Claus, "tænk dog, hvor
meget Gavn jeg kan have af denne Troldmand!"
"Ak, jeg ville saa grumme gjerne have den," sagde Bonden,
og blev ved at bede.
"Ja," sagde da lille Claus tilsidst, "da Du har været saa god at
give mig Huusly i Nat, saa kan det være det samme, Du skal
faae Troldmanden for en Skjeppe Penge, men jeg vil have
Skjeppen topfuld."
"Det skal Du faae," sagde Bonden, "men Kisten derhenne
maa Du tage med Dig, jeg vil ikke have den en Time i Huset,
man kan ikke vide, om han sidder deri endnu."
"Lille Claus gav Bonden sin Sæk med den tørre Hud i, og fik
en heel Skjeppe Penge, og det topmaalt, for den. Bondemanden
forærede ham endogsaa en stor Trillebør til at kjøre Pengene og
Kisten paa.
"Farvel!" sagde lille Claus, og saa kjørte han med sine Penge
og den store Kiste, hvori endnu Degnen sad.
Paa den anden Side af Skoven var en stor dyb Aa, Vandet løb
saa stærkt afsted, at man knap kunde svømme imod Strømmen;
man havde gjort en stor ny Bro derover, lille Claus holdt midt
paa den, og sagde ganske høit, for at Degnen inde i Kisten
kunde høre det:
"Nei, hvad skal jeg dog med den tossede Kiste? den er saa
1...,15,16,17,18,19,20,21,22,23,24 26,27,28,29,30,31,32,33,34,35,...302