Page 24 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

forlange. Ikke sandt Du?" spurgte han og traadte paa Posen, saa
det knirkede. "Kan Du høre, han siger jo? Men Fanden seer saa
fæl ud, det er ikke værd at see ham!"
"O, jeg er slet ikke bange, hvorledes kan han vel see ud?"
"Ja, han vil vise sig ganske livagtig som en Degn!"
"Hu!" sagde Bonden, "det var fælt! I maa vide, at jeg kan
ikke taale at see Degne! men det er nu det samme, jeg veed jo,
det er Fanden, saa finder jeg mig vel bedre i det! Nu har jeg
Courage! men han maa ikke komme mig for nær."
"Nu skal jeg spørge min Troldmand," sagde lille Claus,
traadte paa Posen og holdt sit Øre til.
"Hvad siger han?"
"Han siger, at I kan gaae hen og lukke Kisten op, der staaer i
Krogen, saa vil I see Fanden, hvor han kukkelurer, men I maae
holde paa Laaget at han ikke slipper ud."
"Vil I hjelpe mig med at holde paa det!" sagde Bonden og gik
hen til Kisten, hvor Konen havde gjemt den virkelige Degn, der
sad og var saa bange.
Bonden løftede Laaget lidt og kigede ind under det: "hu!"
skreg han, og sprang tilbage. "Jo, nu saae jeg ham, han saae
ganske ud, som vores Degn! nei, det var forskrækkeligt!"
Det maatte der drikkes paa, og saa drak de endnu til langt ud
paa Natten.
"Den Troldmand maa Du sælge mig," sagde Bonden,