Page 243 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Storkeunger, "de sige vi skulle hænges og brændes!"
"Det skal I ikke bryde Eder om!" sagde Storkemoderen;
"hør bare ikke efter, saa gjør det ikke noget!"
Men Drengene blev ved at synge, og de pegede Fingre
af Storkene; kun een Dreng, han hed Peter, sagde, at det
var Synd at gjøre Nar af Dyrene, og vilde slet ikke være
med. Storkemoderen trøstede ogsaa sine Unger; "bryd Jer
ikke derom," sagde hun, "see bare, hvor rolig Jer Fader
staaer, og det paa eet Been!"
"Vi ere saa angst!" sagde Ungerne, og trak Hovederne
dybt ned i Reden.
Næste Dag, da Børnene kom sammen igjen for at lege,
og de saa Storkene, begyndte de deres Vise:
"Den ene skal hænges, Den anden skal
brændes! -"
"Skal vi vel hænges og brændes?" spurgte Storke-
ungerne.
"Nei vist ikke!" sagde Moderen, "I skal lære at flyve, jeg
skal nok exercere Jer! saa tage vi ud paa Engen og gjøre
Visit hos Frøerne, de neie i Vandet for os, de synge "koax,
koax!" og saa spise vi dem op, det kan rigtig blive en
Fornøielse!"
"Og hvad saa!" spurgte Storke-Ungerne.