Page 259 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Superbe! charmant!" sagde Hofdamerne, for de snakkede
allesammen fransk, den ene værre, end den anden.
"Hvor den Fugl minder mig om salig Keiserindens
Spilledaase," sagde en gammel Cavaleer; "ak ja! det er ganske
den samme Tone, det samme Foredrag!"
"Ja!" sagde Keiseren, og saa græd han, som et lille Barn.
"Jeg skulde dog ikke troe, den er virkelig!" sagde
Prindsessen. "Jo, det er en virkelig Fugl!" sagde de, som havde
bragt den
.
"Ja lad saa den Fugl flyve," sagde Prindsessen, og hun vilde
paa ingen Maade tillade, at Prindsen kom.
Men han lod sig ikke forknytte; han smurte sig i Ansigtet
med Bruunt og Sort, trykkede Kasketten ned om Hovedet og
bankede paa.
"God Dag, Keiser!" sagde han, "kunde jeg ikke komme i
Tjeneste her paa Slottet."
"Jo nok!" sagde Keiseren, "jeg trænger til een, som kan passe
Svinene! for dem har vi mange af!"
Og saa blev Prindsen ansat, som keiserlig Svinedreng. Han
fik et daarligt lille Kammer nede ved Svinestien og her maatte
han blive; men hele Dagen sad han og arbeidede, og da det var
Aften, havde han gjort en nydelig lille Gryde, rundt om paa den
var der Bjælder og saa snart Gryden kogte, saa ringede de saa
deiligt og spillede den gamle Melodie: