Da det blev Morgen, og Vinduet til Sovekammeret med
eet blev revet op, foer Rosen-Alfen med Bidronningen og
den hele Sværm Bier ind, for at dræbe ham.
Men han var allerede død; der stod Folk rundt omkring
Sengen og de sagde: "Jasminduften har dræbt ham!"
Da forstod Rosen-Alfen Blomsternes Hævn, og han
fortalte det til Biernes Dronning, og hun surrede med hele
sin Sværm om Blomsterkrukken; Bierne vare ikke til at
forjage; da tog en Mand Blomsterkrukken bort og een af
Bierne stak hans Haand, saa han lod Krukken falde og
gaae itu.
Da saae de det hvide Dødning-Hoved, og de vidste, at
den Døde i Sengen var en Morder.
Og Bidronningen surrede i Luften og sang om
Blomsternes Hævn og om Rosen-Alfen, og at bag det
mindste Blad boer En, som kan fortælle og hævne det
Onde!
1...,246,247,248,249,250,251,252,253,254,255 257,258,259,260,261,262,263,264,265,266,...302