Page 264 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Saasnart han kom ned i Gaarden, gik han ganske sagte, og
Hofdamerne havde saameget at gjøre med at tælle Kyssene, for
at det kunde gaae ærligt til, at de slet ikke mærkede Keiseren.
Han reiste sig paa Tæerne.
"Hvad for noget!" sagde han, da han saae de kyssedes, og saa
slog han dem i Hovedet med sin Tøffel, lige i det Svinedrengen
fik det sex og fiirsindstyvende Kys. "Heraus!" sagde Keiseren,
for han var vred, og baade Prindsessen og Svinedrengen bleve
satte uden for hans Keiserrige.
Der stod hun nu og græd, Svinedrengen skjændte og Regnen
skyllede ned.
"Ak, jeg elendige Menneske!" sagde Prindsessen, "havde jeg
dog taget den deilige Prinds! ak, hvor jeg er ulykkelig!"
Og Svinedrengen gik bag ved et Træ, tørrede det Sorte og
Brune af sit Ansigt, kastede de stygge Klæder og traadte nu
frem i sin Prindsedragt, saa deilig, at Prindsessen maatte neie
ved det.
"Jeg er kommet til at foragte Dig, Du!" sagde han. "Du vilde
ikke have en ærlig Prinds! Du forstod Dig ikke paa Rosen og
Nattergalen, men Svinedrengen kunde du kysse for et
Spilleværk! nu kan du have det saa godt!"
Og saa gik han ind i sit Kongerige og lukkede Døren i for
hende, saa kunde hun rigtignok synge:
"Ach, Du lieber Augustin, Alles ist væk, væk,
væk!"