"Han vil have hundrede Kys af Prindsessen!" sagde
Hofdamen, som havde været inde at spørge.
"Jeg troer han er gal!" sagde Prindsessen, og saa gik hun;
men da hun havde gaaet et lille Stykke, saa blev hun staaende.
"Man maa opmuntre Kunsten!" sagde hun, "Jeg er Keiserens
Datter! Siig ham, han skal faae ti Kys ligesom igaar, Resten
kan han tage hos mine Hofdamer!"
"Ja, men vi ville saa nødig!" sagde Hofdamerne.
"Det er Snak!" sagde Prindsessen, "og naar jeg kan kysse
ham, saa kan I ogsaa! husk paa, jeg giver Eder Kost og Løn!"
og saa maatte Hofdamen ind til ham igjen.
"Hundrede Kys af Prindsessen," sagde han, "eller hver
beholder sit!"
"Staae for!!!" sagde hun, og saa stillede alle Hofdamerne sig
for og han kyssede da.
"Hvad kan det dog være for et Opløb dernede ved
Svinestien!" sagde Keiseren, der var traadt ud paa Altanen; han
gned sine Øine og satte Brillerne paa. "Det er jo Hofdamerne,
der ere paa Spil! jeg maa nok ned til dem!" - og saa trak han
sine Tøfler op bag i, for det var Skoe, som han havde traadt
ned.
Hille den! hvor han skyndte sig!