"Ach, Du lieber Augustin Alles ist væk, væk, væk!"
men det Allerkunstigste var dog, at naar man holdt Fingeren
ind i Dampen fra Gryden, saa kunde man strax lugte hvad Mad
der blev lavet i hver Skorsteen, der var i Byen; see, det var
rigtignok noget andet end den Rose.
Nu kom Prindsessen spadserende med alle sine Hofdamer, og
da hun hørte Melodien blev hun staaende og saae saa fornøiet
ud; for hun kunde ogsaa spille "Ach, Du lieber Augustin," det
var den eneste hun kunde, men den spillede hun med een
Finger.
"Det er jo den jeg kan!" sagde hun, "saa maa det være en
dannet Svinedreng! hør! gaae ned og spørg ham, hvad det
Instrument koster!"
Og saa maatte een af Hofdamerne løbe ind, men hun tog
Klods-Skoe paa.
-
"Hvad vil Du have for den Gryde?" sagde Hofdamen.
"Jeg vil have ti Kys af Prindsessen!" sagde Svinedrengen.
"Gud bevar' os!" sagde Hofdamen.
"Ja, det kan ikke være mindre!" svarede Svinedrengen.
"Han er jo uartig!" sagde Prindsessen, og saa gik hun, - men
da hun havde gaaet et lille Stykke saa klang Bjælderne saa
deiligt: