Page 273 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

deilige, glade Ansigt, og i samme Øieblik vare de i Guds
Himmel, hvor der var Glæde og Lyksalighed. Og Gud trykkede
det døde Barn til sit Hjerte, og da fik det Vinger, som den
anden Engel og fløi Haand i Haand med ham; og Gud trykkede
alle Blomsterne til sit Hjerte, men den fattige, visne
Markblomst kyssede han og den fik Stemme og sang med alle
Englene, der svævede om Gud, nogle ganske nær, andre uden
om disse, i store Kredse, altid længer bort, i det Uendelige,
men alle lige lykkelige. Og alle sang de, smaa og store, det
gode, velsignede Barn, og den fattige Markblomst, der havde
ligget vissen, henkastet i Feieskarnet, mellem Flyttedags-
Skramleriet, i den snevre, mørke Gade.