Page 270 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Engelen
1844
"Hver Gang et godt Barn døer, kommer der en Guds Engel
ned til Jorden, tager det døde Barn paa sine Arme, breder de
store hvide Vinger ud, flyver hen over alle de Steder, Barnet
har holdt af, og plukker en heel Haandfuld Blomster, som de
bringe op til Gud for der at blomstre endnu smukkere end paa
Jorden. Den gode Gud trykker alle Blomsterne til sit Hjerte,
men den Blomst, som er ham kjærest, giver han et Kys, og da
faaer den Stemme og kan synge med i den store Lyksalighed!"
See, alt dette fortalte en Guds Engel, idet den bar et dødt
Barn bort til Himlen, og Barnet hørte ligesom i Drømme; og de
foer hen over de Steder i Hjemmet, hvor den Lille havde leget,
og de kom gjennem Haver med deilige Blomster.
"Hvilke skulle vi nu tage med og plante i Himmelen?"
spurgte Engelen.