Page 29 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Men hjemme hos den lille Claus var den gamle Bedstemoder
død; hun havde rigtignok været saa arrig og slem imod ham,
men han var dog ganske bedrøvet, og tog den døde Kone og
lagde hende i sin varme Seng, om hun ikke kunde komme til
Live igjen; der skulde hun ligge hele Natten, selv vilde han
sidde henne i Krogen og sove paa en Stol, det havde han gjort
før.
Som han nu sad der om Natten, gik Døren op og store Claus
kom ind med sin Øxe; han vidste nok, hvor lille Claus's Seng
var, gik lige hen til den og slog nu den døde Bedstemoder for
Panden, idet han troede, det var lille Claus.
"See saa!" sagde han, "nu skal Du ikke narre mig mere!" og
saa gik han hjem igjen.
"Det er dog en slem ond Mand!" sagde lille Claus, "der ville
han slaae mig ihjel, det var dog godt for den gamle Mutter, hun
allerede var død, ellers havde han taget Livet af hende!"
Nu gav han den gamle Bedstemoder Søndagsklæderne paa,
laante en Hest af sin Nabo, spændte den for Vognen og satte
den gamle Bedstemoder op i det bageste Sæde, saaledes at hun
ikke kunde falde ud, naar han kjørte til, og saa rullede de afsted
igjennem Skoven; da Solen stod op, vare de udenfor en stor
Kro, der holdt lille Claus stille, og gik ind for at faae noget at
leve af.
Kromanden havde saa mange, mange Penge, han var ogsaa
en meget god Mand, men hidsig, som der var Peber og Tobak i
ham.
"God Morgen!" sagde han til lille Claus, "Du er tidlig
kommet i Stadsklæderne i Dag!"
"Ja," sagde lille Claus, "jeg skal til Byen med min gamle