Page 38 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

En Aften blev det da et frygteligt Veir; det lynede og
tordnede, Regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt!
Saa bankede det paa Byens Port, og den gamle Konge gik hen
at lukke op.
Det var en Prindsesse, som stod udenfor. Men Gud hvor hun
saae ud af Regnen og det onde Veir! Vandet løb ned af hendes
Haar og hendes Klæder, og det løb ind af Næsen paa Skoen og
ud af Hælen, og saa sagde hun, at hun var en virkelig
Prindsesse.
"Ja, det skal vi nok faae at vide!" tænkte den gamle
Dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i Sovekammeret,
tog alle Sengklæderne af og lagde en Ært paa Bunden af
Sengen, derpaa tog hun tyve Matrasser, lagde dem ovenpaa
Ærten, og saa endnu tyve Ædderduuns-Dyner oven paa
Matrasserne.
Der skulde nu Prindsessen ligge om Natten
Om Morgenen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.
"O forskrækkeligt slet!" sagde Prindsessen, "Jeg har næsten
ikke lukket mine Øine den hele Nat! Gud veed, hvad der har
været i Sengen? Jeg har ligget paa noget haardt, saa jeg er
ganske bruun og blaa over min hele Krop! Det er ganske
forskrækkeligt!"
Saa kunde de see, at det var en rigtig Prindsesse, da hun
gjennem de tyve Matrasser og de tyve Ædderduuns Dyner