Page 31 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Da nu lille Claus kom hjem igjen med de mange Penge,
sendte han strax sin Dreng over til store Claus, for at bede, om
han ikke maatte laane et Skjeppemaal.
"Hvad for Noget?" sagde store Claus, "har jeg ikke slaaet
ham ihjel! Da maa jeg dog selv see efter," og saa gik han selv
over med Skjeppen til lille Claus.
"Nei hvor har Du dog faaet alle de Penge fra?" spurgte han,
og spilede rigtigt Øinene op ved at see alle dem, der vare
komne til.
"Det var min Bedstemoder og ikke mig, Du slog ihjel!" sagde
lille Claus, "hende har jeg nu solgt og faaet en Skjeppe Penge
for!"
"Det var saamæn godt betalt!" sagde store Claus og skyndte
sig hjem, tog en Øxe og slog strax sin gamle Bedstemoder
ihjel, lagde hende op i Vognen, kjørte ind til Byen, hvor
Apothekeren boede, og spurgte, om han ville kjøbe et dødt
Menneske.
"Hvem er det, og hvor har I faaet det fra?" spurgte
Apothekeren.
"Det er min Bedstemoder!" sagde store Claus, "jeg har slaaet
hende ihjel, for en Skjeppe Penge!"
"Gud bevare os!" sagde Apothekeren. "I snakker over Eder!
siig dog ikke saadan noget, for saa kan I miste Hovedet!" - Og
nu sagde han ham rigtigt, hvad det var for noget forskrækkeligt
Ondt, han havde gjort, og hvilket slet Menneske han var, og at
han burde straffes; store Claus blev da saa forskrækket, at han
sprang lige fra Apotheket ud i Vognen, pidskede paa Hestene