Page 33 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Luk op for Sækken!" raabte lille Claus, "kryb i mit Sted
derind, saa kommer Du strax til Himmerige!"
"Ja det vil jeg grumme gjerne," sagde Qvægdriveren og løste
op for lille Claus, der strax sprang ud.
"Vil Du saa passe Qvæget," sagde den gamle Mand, og krøb
nu ind i Posen, som lille Claus bandt for, og gik saa sin Vei
med alle Køerne og Tyrene.
Lidt efter kom store Claus ud af Kirken, han tog sin Sæk
igjen paa Nakken, syntes rigtignok at den var bleven saa let, for
den gamle Qvægdriver var ikke mere end halv saa tung, som
lille Claus! "hvor han er blevet let at bære! ja det er nok fordi
jeg har hørt en Psalme!" saa gik han hen til Aaen, der var dyb
og stor, kastede Sækken med den gamle Qvægdriver ud i
Vandet og raabte efter ham, for han troede jo, at det var lille
Claus: "See saa! nu skal Du ikke narre mig mere!"
Saa gik han hjemad, men da han kom hen, hvor Veiene
krydsede, mødte han lille Claus, som drev afsted med alt sit
Qvæg.
"Hvad for noget!" sagde store Claus, "har jeg ikke druknet
dig?"
"Jo!" sagde lille Claus, "Du kastede mig jo ned i Aaen for en
lille halv Time siden!"
"Men hvor har Du faaet alt det deilige Qvæg fra?" spurgte
store Claus.
"Det er Søqvæg!" sagde lille Claus, "jeg skal fortælle dig den
hele Historie, og Tak skal Du ogsaa have, fordi Du druknede