thi både havde Rolv, som han selv burde have dræbt, fordi
Rolvs Fader Helge havde rådet hans Fader Hødbrod Bane,
nu fået sin straf af en anden, og ved en uventet Lykkens
Gunst havde der nu også åbnet sig en Lejlighed for ham til
at bemægtige sig Danmark, thi når man rigtig undersøgte
Forfædrenes Stamtavler, viste det sig, at han havde lovligt
Arvekrav på dette Rige. Derpå drog han til Sjælland med en
stor Flåde for at benytte sig af den Gunst, Lykken i
Øjeblikket bød ham, og bemægtigede sig Havnen Isøre; her
mødte den danske Almue ham og kårede ham til Konge, og
da han kort efter fik at vide, at hans Broder Adils, som han
havde sat til at herske over Sverige, var død, forenede han
Sverige med Danmark. Adils fik forøvrigt et skammeligt
Endeligt; thi da han i sin Hjærtensglæde over Rolvs Død
fejrede denne med et Gjæstebud, drak han så overstadig, at
han pludselig døde og således ved en styg Død måtte bøde
for sin hæslige Umådelighed, så at han i sin overvættes
Glæde over en andens Død selv voldte sin egen.
Da Hød var draget hjem til Sverige, kom Balder også til
Sjælland med en Flåde, og da han både havde Ry for at være
en berømmelig Kriger og en ypperlig Høvding, gik
Danskerne strax ind på alt, hvad han forlangte, og lod ham
tage Styret. Så vægelsindede var vore Forfædre! Hød drog
da atter fra Sverige og begyndte en farlig Krig med ham. En
svar Dyst blev det, de førte om Overtaget thi de var begge
opsatte på at vinde Riget, og Enden blev, at Hød måtte fly;
han tyede over til Jylland, hvor han slog sig ned i en lille By,
som han opkaldte efter sit Navn. Da Vinteren var leden,
drog han ganske alene over til Sverige igjen, stævnede sine
Stormænd til sig og sagde, at han var kjed af Livet nu, da
det var gået så skjævt for ham, at Balder to Gange havde
sejret over ham. Derpå tog han Afsked med dem alle, søgte
hen til vanskelig tilgængelige Egne, hvortil der hverken
førte Vej eller Sti, og vankede om i Udørkener, hvor ellers
-111-