Page 319 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Bestilling at binde ham for at dæmpe det Raseri, der kom
over ham, hver Gang Kamplysten kom op i ham. Disse
Mænd opfordrede Halfdan til at holde Tvekamp med
Hardben og hans Kæmper, og han ikke blot lovede det, men
lovede også med den største Selvtillid, at han nok skulde gå
af med Sejren. Da Hardben hørte det, blev han strax greben
af Raseri, bed Stykker ud af Skjoldranden, slugte brændende
Kul, tog gloende Emmer i Munden og sank dem, så de gik
helt ned i Indvoldene, løb uden at ænse nogen Fare gjennem
knitrende Flammer, og til sidst, da han havde bedrevet alle
Slags Grumheder, gjennemborede han i sit Raseri sex af sine
Kæmper med sit Sværd. Det er uvist, om denne Afsindighed
kom over ham som Følge af Kamplyst, eller den hidrørte fra
medfødt Vildhed. Derpå gik han tillige med Resten af sine
Kæmper løs på Halfdan, som knuste ham med en umådelig
stor Hammer, og således gik han glip af Sejren og mistede
oven i Kjøbet Livet, og både Halfdan, som han havde
udæsket, og de Konger, hvis Døtre han havde taget med
Vold, fik Hævn over ham.
Men Skæbnen bød stadig Halfdan uventet Anledning til
Kamp, som om den aldrig kunde blive kjed af at sætte hans
Kræfter på Prøve.
Det traf sig så, at en Finne ved Navn Egder på sine
Vikingetog gjorde Strandhug hos Svenskerne, og Halfdan
angreb ham da med tre Skibe - så mange, havde han nemlig
fået at vide, at også Egder havde. Natten gjorde Ende på
Kampen, inden han havde overvundet ham, men Dagen efter
fældede han ham i Tvekamp. Så kom det ham for Øre, at en
vældig Kæmpe ved Navn Grim under Trusel om Tvekamp
bejlede til Thorhild, Datter af en Underkonge ved Navn
Hød, og at hendes Fadcr havde kundgjort, at den, der
ryddede Kæmpen af Vejen, skulde få Datteren til Ægte, og
-313-