Gøter vorder,
får de først
dens Hug at føle.
Hårdest Hals
dens Hug skal knække,
Pandebrask
som Glar den bryder,
vilde Voldsmænd
Ve den volder,
for dens Slag
skal Svensken segne.
Blod skal flyde,
Ben skal brydes,
hvor min svenske
Kølle svinges.
Sine Landsmænds
Liv den øder,
Frænde tit er
Frænde værst.
Efter at have kvædet dette gik han løs på Sivald og hans syv
Sønner; deres svare Kræfter nyttede dem intet imod hans
vældige Kølle, og han fældede dem alle.
På den Tid satte en Mand, som kom fra Helsingland og hed
Hardben, en Ære i at røve og voldtage Kongedøtre; hvo,
som vilde hindre ham i at tilfredsstille sin Lyst, slog han
ihjel; han foretrak altid fornemme Jomfruer for dem af ringe
Herkomst, og jo mere højbårne de Møer var, han krænkede,
des mere Ære mente han, han havde af det. Ingen, som
vovede at måle sig med ham i Tapperhed, slap ustraffet
derfra; hans Krop var så stor, at den målte ni Alen i Længde.
Han havde til Husfæller tolv Kæmper, som havde den
-312-
1...,308,309,310,311,312,313,314,315,316,317 319,320,321,322,323,324,325,326,327,328,...976