Page 46 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

varede. Senere blev han fangen af Lokker, og han fik da i
alle Måder Syn for Sagn, at den gamle Mand havde spået
sandt, thi det gik ganske, som han havde sagt.
Derefter gav han sig i Krig med Kong Handvan af
Hellespont, som i Steden for at gå imod ham i åben Mark
holdt sig bag Byen Dunas stormfri Mure og Volde. Da
Hading mærkede, at dem kunde han ikke magte, lod han
drevne Fuglefængere fange alskens Fugle, der havde deres
Reder under Byens Tage, og lod brændende Svamp binde
under deres Vinger, så de stak Byen i Brand, da de søgte
hjem til deres Reder. Byens Folk fik nu så travlt med at
slukke, at ingen havde Tid til at tænke på Portene, og
Hading indtog da Byen og tog Handvan til Fange, men
skjønt han kunde have taget hans Liv, lod han Nåde gå for
Ret og gav ham Lov til at beholde det, imod at han som
Løsepenge udredede så meget Guld, som han selv vejede.
Efter at have vundet store Sejre i Østerleden drog Hading
tilbage til Sverige, hvor han ved Gotland mødte Svibdag
med en overmåde stor Flåde og fældede ham. Således
vendte han hjem ikke blot med Hæder og Bytte, han havde
vundet i fremmed Land, men også med Hævn for sin Fader
og Broder og ombyttede Landflygtigheden med
Herredømmet i sit Fædreland, som han fik, så snart han var
vendt hjem.
På den Tid var der en Mand ved Navn Odin, som over hele
Europa falskelig ansås for en Gud. Han holdt for det meste
til i Upsal hvad enten det nu kom af, at Folk der var særlig
vankundige, eller at han fandt særlig Behag i Stedet for den
smukke Egns Skyld. Kongerne i de nordiske Lande, som ret
var opsatte på at vise ham guddommelig Ære, lod hans
Billedstøtte støbe i Guld, prydede den yderligere med svære
-40-