sig med Hånden, så godt han kunde, thi Stemmen svigtede
ham, bad han ham indstændig om at blive hans Svigersøn og
forsikrede, at han med Glæde gik i Døden, når han efterlod
sin Datter sådan en Husbond. Han døde, inden han kunde få
Svar, og Omund udgjød Tårer over hans Død. Han gav
Homod, hvis trofaste Bistand han havde nydt godt af i
Krigen, den ene af Rings Døtre til Ægte og ægtede selv den
anden.
I de samme Dage havde Jomfru Rusla, som i Henseende til
ypperlige Krigsbedrifter viste større Mod, end Kvinder
plejer at lægge for Dagen, i Norge ført hyppige Kampe med
Sin Broder Thrond, om hvem der skulde have
Overherredømmet. Da hun ikke kunde finde sig i, at Omund
herskede over Nordmændene, erklærede hun alle, der lød
under Danmark, Krig. Da Omund fik Bud herom, sendte han
sine dygtigste Mænd ud for at undertrykke dette Oprør, men
Rusla overvandt dem og blev så hovmodig af sin Sejr, at
hendes Sind opfyldtes af overdrevne Forhåbninger, og hun
satte sin Hu til at bemægtige sig Overherredømmet i selve
Danmark. Hun angreb først Halland, hvor hun blev
modtagen af Homod og Thole, som Kongen havde sendt
did, og overvunden måtte hun ty til sin Flåde. Kun tredive af
hendes Skibe lykkedes det at slippe bort, de øvrige blev
tagne af Fjenden. Da hun var undsluppen Danskerne, blev
hun angrebet af sin Broder Thrond, som blev overvunden af
hende og mistede hele sin Hær og måtte flygte over
Dovrefjæld uden en eneste Følgesvend, og således
omskiftede hun, som kort i Forvejen havde måttet vige for
Danskerne, nu Flugt med Sejr ved at overvinde sin Broder.
Da Omund spurgte det, sejlede han igjen til Norge med en
stor Flåde, og det første, han gjorde, var at lade Homod og
Thole, som han sendte til Thelemarken ad en hemmelig
Gjenvej, ophidse Folkene der til at rejse sig imod hendes
Herredømme, og Følgen blev, at Rusla blev fordreven fra
-375-
1...,371,372,373,374,375,376,377,378,379,380 382,383,384,385,386,387,388,389,390,391,...976