Page 374 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

vendt tilbage, at guddommelige og menneskelige Ting
hvirvledes imellem hinanden af et rasende Uvejr, og at alt på
én Gang styrtedes i Undergang. Da de begyndte at kaste
med Spyd, fyldte Våbnenes ulidelige Klirren Luften med et
utroligt Gny, Dampen fra Sårene lagde sig pludselig som en
Tåge over Himlen, og Dagens Lys formørkedes af den tætte
Spydhagl. Og Slyngekasterne udrettede heller ikke lidt i
Slaget. Men da de med Hænderne eller med Blider havde
bortskudt alle deres Kastevåben, sloges de i Nærkamp med
Sværd og jærnbeslagne Køller, og da nåede
Blodsudgydelsen sit Højdepunkt; Sveden begyndte at drive
af de trætte Legemer, og Sværdenes Gny hørtes langt bort.
Stærkodder, som er den første, der har beskrevet dette Slag
på Modersmålet, kæmpede forrest i Fylkingen, og han
fortæller, at han fældede Haralds Hirdmænd Hun og Elle,
Hort og Burgha og hug den højre Hånd af Visna. Han siger
også, at en Mand ved Navn Ro tillige med to andre, Gnepja
og Gardar, blev sårede af ham og faldt i Slaget, og foruden
dem Skalks Fader, som han ikke nævner ved Navn. Han
fortæller endvidere. at han slog Hake, den tapreste af
Danskerne, til Jorden, men at han til Gjengjæld blev så hårdt
såret af ham, at han gik af Slaget med Lungen hængende ud
af Brystet, at han fik Halsen halvt skåret over og mistede en
Finger på den ene Hånd, og at et gabende Sår længe holdt
sig åbent, som om det aldrig vilde sætte Ar eller kunde
læges. Han vidner også, at Pigen Vebjørg kæmpede mod
Fjenden og fældede Kæmpen Sote, og medens hun truede
flere andre Kæmper med Døden, gjennemborede Thorkel fra
Thelemarken hende med en Pil. Gotlænderne var nemlig så
stærke til at spænde Buen, at deres Pile endogså gik
igjennem Skjoldene, og intet var værre til at anrette
Mandsslæt, Pilespidserne trængte igjennem Brynjer og
Hjælme, som om det var den bare Krop, de ramte. Imidlertid
havde Ubbe Friser, den raskeste af Haralds Krigsfolk og
udmærket frem for andre i Henseende til Legemsvæxt,
-368-