Page 375 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

fældet fem og tyve udsøgte Kæmper, foruden at han havde
såret elleve. Alle disse var af svensk eller gøtisk Herkomst.
Derpå angreb han den forreste Fylking, trængte ind iblandt
Fjenderne, hvor de stod tættest, og jog med Sværd og Lanse
de skrækslagne Svenskere fra hinanden, så de flygtede til
alle Sider, og det hele var nær ved at blive til almindelig
Flugt, da Hagder, Rold og Grette angreb Kæmpen og
kappedes med ham i Tapperhed, idet de satte sig for at
forebygge det almindelige Nederlag ved at udsætte sig selv
for Fare. Men angribe ham på nært Hold turde de dog ikke,
de holdt sig i Afstand og skjød med Pile efter ham, og
således blev Ubbe på langt Hold gjennemboret af en
Mængde Pile, idet ingen dristede sig til at indlade sig i
Håndmænge med ham. Der sad hundrede og fire og
fyrretyve Pile i Kæmpens Bryst, inden Kræfterne svigtede
ham og han bed i Græsset. Da først anrettede Thrønderne og
Folkene fra Dalarne et vældigt Nederlag blandt Danskerne;
Striden blussede nemlig op igjen som Følge af den store
Kraft, Bueskytterne udfoldede, og intet voldte vore
Landsmænd større Fortræd.
Men da Harald, som var blind af Ælde, hørte sine Folks
klagende Mumlen, forstod han, at Lykken havde tilsmilet
hans Fjender. Han kjørte i en med Leer besat Stridsvogn, på
hvilken Brun forræderisk gjorde Tjeneste som Kusk, og nu
bød han da denne skaffe sig at vide, hvorledes Ring havde
opstillet sin Fylking. Brun trak lidt på Smilebåndet og
sagde, at han havde opstillet sin Hær til Kamp i Kilefylking.
Da Kongen hørte det, blev hans Sind uroligt, og såre
forundret spurgte han, af hvem Ring kunde have lært at
ordne sin Hær på den Måde, så meget mere som det var
Odin, der havde opfundet den Opstilling og lærte den fra
sig, og ingen andre end han havde fået Undervisning af ham
i denne ny Måde at ordne Fylkingen på. Da Brun ingen Ting
svarede hertil, gik det op for Kongen, at han var Odin selv,
-369-