Page 377 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Døden, og hos dens Fyrste opnå rolige Boliger for sine
Stalbrødre og sine Fjender. Så lod han rejse et Bål og bød
Danskerne sætte deres Konges guldprydede Skib op derpå.
Og da Ilden fortærede Liget på Bålet, gik han omkring
blandt de sørgende Stormænd og opfordrede dem
indtrængende til gavmildt at nære den ved med rund Hånd at
kaste Våben og Guld og alt, hvad de ellers havde af
Klenodier, ind i den for at hædre en så stor og af alle så
fortjent Konge. Han bød også, at det brændte Ligs Aske
skulde lægges i en Urne og føres til Lejre og der bisættes på
kongelig Vis med hans Hest og Våben. Ved således fuldt ud
at give sin Morbroder den Ære efter Døden, der tilkom ham,
vandt han Danskernes Hjærter og vendte deres Had til
Kjærlighed. De bad nu, om Hed måtte blive sat over det, der
var tilbage af Riget, men for at Fjendernes svigtende
Kræfter ikke strax skulde voxe til igjen, skilte han Skåne fra
Danmark og satte Ole til at råde for det, og lod blot Hed stå
for Styret på Sjælland og i de øvrige Dele af Riget. Således
lagde den omskiftelige Lykke Daneriget under Svenskernes
Vælde. Og her ender Fortællingen om Bråvallaslaget.
Ole
Sjællænderne, som havde haft Harald til Konge, og hvis
Sind Erindringen om deres fordums Lykke stadig
foresvævede, fandt imidlertid, at det var en Forsmædelse at
lade sig foreskrive Love af en Kvinde; de henvendte sig
derfor til Ole og bad ham om ikke at tåle, at de, der havde
været vante til at tjene den navnkundigste Konge, nu skulde
være en Kvinde underdanige; de lovede derhos, at de vilde
falde fra hende og underkaste sig ham, om han vilde gribe til
Våben for at fri dem fra deres forsmædelige Kår. Ole var
ikke sen til at opfylde deres Bøn, fristet såvel af Mindet om
-371-