Page 382 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Riget af Almuen og tyede ud på Øerne i Håb om at kunne
bjærge sig der, og da Danskerne kom, vendte hun Ryg og
flyede uden Sværdslag. Kongen forfulgte ivrig den
flygtende, opbragte hendes Flåde på Havet og tilintetgjorde
den fuldstændig og vandt en afgjørende Sejr over Fjenderne
uden Blodsudgydelse og gjorde herligt Bytte. Rusla, der var
sluppen bort med nogle ganske få Skibe, pløjede Bølgerne
af alle Kræfter, og medens hun søgte at undslippe
Danskerne, stødte hun på sin Broder og blev dræbt af ham.
Således plejer uforudsete Farer at volde størst Fortræd, og
de Ulykker, man mindst frygter, gjør Tilfældet ofte værre
end dem, der truer. Kongen gav Thrond et Høvdingdømme
til Løn, fordi han havde fældet sin Søster, Resten af Landet
gjorde han skatskyldig, og derpå vendte han hjem til
Danmark.
På den Tid var Thore og Bjørn, Ruslas ypperste Kæmper, på
Vikingetog ved Irland. De havde i sin Tid svoret at hævne
deres Herskerinde, og da de nu spurgte hendes Død, skyndte
de sig til Omund og æskede ham til Holmgang, hvilket det
fordum ansås for en Skam for en Konge at afslå, thi i gamle
Dage regnedes en Fyrstes Navnkundighed mere efter
Våbendåd end efter Rigdom. Homod og Thole trådte nu
frem og bød sig til at kæmpe med dem, der udæskede
Kongen. Omund priste dem højlig derfor, men vægrede sig i
Førstningen for Skams Skyld ved at tage imod deres Hjælp,
men til sidst gav han efter for sine Mænds mange Bønner og
fandt sig i, at andre forsøgte Lykken i hans Sted. I den
Kamp, hedder det sig, bed Bjørn i Græsset, og Thore slap
fra det hårdt såret. Da han var kommen sig af sine Sår, tog
Kongen ham strax i sin Tjeneste og gjorde ham til Jarl over
Norge. Derpå krævede han ved Sendemænd den sædvanlige
Skat af Slaverne, men de tirrede ham ikke blot ved at dræbe
Sendemændene, men også ved at angribe Jylland. Han
overvandt da i et Slag syv Konger og stadfæstede ved sin
-376-