Page 379 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Pund Guld fik Stærkodder i Løn, men senere sørgede han,
naget af Anger og Skam, så bitterlig over den Udåd, han
havde begået, at han ikke kunde holde sine Tårer tilbage,
blot den kom på Tale, i den Grad skammede han sig, da han
var kommen til sig selv igjen, over sin grumme Brøde. Han
dræbte også til Straf for den Misgjerning, han havde begået,
nogle af dem, der havde tilskyndet ham til den, og hævnede
således den Dåd, han selv havde lånt Hånd til.
Omund
Danskerne gjorde nu Oles Søn Omund til Konge, idet de
mente, at de burde tage mere Hensyn til hans Faders ædle
Byrd end til, hvad han havde gjort sig fortjent til af dem.
Efter at han var bleven voxen, stod han i ingen Måde tilbage
for sin Fader i Henseende til Bedrifter, han lagde nemlig
Vind på at nå eller overgå dem, Ole havde øvet. I de Dage
herskede en Mand ved Navn Ring over en Del af
Nordmændene, og det store Ry, der gik af hans Datter Æse,
fik Omund, som just så' sig om efter en Kone, til at kaste
sine Øjne på hende. Men en særegen Ejendommelighed hos
Ring gjorde Skår i hans Håb om et heldigt Udfald af sin
Bejlen, han attråede nemlig kun til Svigersøn en Mand af
prøvet Tapperhed, thi han satte lige så stor Ære i Våbendåd,
som andre sætter i Velstand. For at vinde Navnkundighed på
den Vis og få Ry for Tapperhed søgte Omund derfor at opnå
sit Ønske ved Hjælp af sine Stridskræfter og sejlede til
Norge med en Flåde i den Hensigt at angribe Rings Rige
under Påskud af, at han havde Arveret dertil. Odd,
Underkongen på Jæderen, tog venlig imod ham og
erklærede, at Ring visselig havde bemægtiget sig Omunds
Fædrenearv og klagede over, at han jævnlig øvede Overlast
imod ham selv. Ring var imidlertid på Vikingetog i Irland,
-373-