Nu var der en Mand, som var meget opsat på at fugte sin
Hals og derfor var overmåde kjed af, at alt Drikkeri blev
forbudt. og så fandt han da med stor Snedighed på en ny
Måde at tilfredsstille sin Lyst på og brød det almindelige
Påbud om Afholdenhed ved selv at hengive sig til
Drukkenskab, idet han for den Fornøjelses Skyld anvendte
et på en Gang latterligt og skarpsindigt Middel. Han
tilfredsstillede nemlig sin Lyst til at drikke sig fuld ved at
slikke den forbudne Drik i sig dråbevis. Da han nu for den
Sags Skyld blev stævnet for Kongen, erklærede han, at der
ikke kunde tænkes noget mere ædrueligt Menneske end
ham, eftersom han holdt sin Begjærlighed efter at drikke i
fulde Drag i Tømme ved den sindrige Opfindelse, han havde
gjort, i Retning af at drikke lidt ad Gangen, og han vedblev
at værge sig imod den Beskyldning, der var rejst imod ham,
ved at skyde sig ind under, at han blot søbede. Så blev det
under Trusler forbudt ham ikke blot at drikke, men også at
søbe, men han kunde ikke aflægge sin Vane, og for at nyde
den ulovlige Drik på en lovlig Måde og ikke lade nogen
anden råde over sin Hals dyppede han Skorper i Øl, spiste
Brødet, der var helt gjennemtrukket med Øl, og trak den
attråede Rus i Langdrag ved at spise langsomt, og således
nåede han den forbudne Overmættelse på en Måde, der ikke
syntes at stride imod Forordningen. Så hårdnakket og
rasende var hans Drikfældighed, at han satte Livet på Spil
for sine Udsvævelsers Skyld og uden en Gang at lade sig
skræmme af Kongens Trusler stivede sin ubesindige Lyst af,
så den lod hånt om al Fare. For anden Gang blev han
stævnet for Kongen anklaget for at have handlet imod
Forordningen, men selv da undlod han ikke at forsvare,
hvad han havde gjort, idet han gjorde gjældende, at han
ingenlunde havde brudt de Love, Kongen havde givet, eller
ved de Nydelser, han havde hengivet sig til, krænket det
Bud, han havde udstedt om Mådeholdenhed, særlig når man
-400-