Page 408 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Undersåtters Harme.
Hvad enten det nu kom af, at Jorden fik for lidt Regn, eller
den var for udmarvet, var Markerne, som jeg alt har sagt,
golde og gav kun liden Grøde, så det skortede Landet på
Levnedsmidler, og det mattedes af Hungersnød, og da det
Forråd, der var, kun forslog lidt, var der ingen Udvej til at
fjærne Hungersnøden. Så blev der efter Forslag af Åge og
Ebbe vedtaget en Folkebeslutning om, at de gamle Folk og
Småbørnene skulde slås ihjel, kort sagt alle, der ikke var
kraftige nok til at bære Våben, skulde sendes ud af Landet,
så at kun de stærke og kraftige fik Lov til at blive der, og
ingen andre end dygtige Krigere og Jordbrugere måtte blive
boende i deres Huse og Fædrenehjem. Da de bragte deres
Moder Gambaruk denne Tidende, skjønnede hun, at
Ophavsmændene til denne skammelige Beslutning havde
søgt Redning i en Forbrydelse; hun fordømte, hvad der var
vedtaget på Tinge, og sagde, at man ikke burde af hjælpe
Nød ved at dræbe sine nærmeste; et hæderligere Råd og
langt tjenligere for deres Sjæles og Legemers Velfærd vilde
det være, om de uden at tilsidesætte de Hensyn, de skyldte
Forældre og Børn, ved Lodkastning bestemte, hvem der
skulde drage af Landet. Og dersom Loddet traf affældige
Oldinger, skulde de stærke byde sig til at drage i
Landflygtighed i deres Sted og frivillig påtage sig at bære
denne Byrde for de svage. De, der kunde få sig til at kjøbe
Livet for Brøde og Ugudelighed og lade en så uretfærdig
Bestemmelse gå ud over deres Forældre og Børn, var ikke
værd at leve, thi de satte Grumhed i Kjærlighedens Sted, og
alle de, for hvem Kjærlighed til deres eget Liv havde mere
at sige end Kjærlighed til deres Forældre og Børn, gjorde sig
kun ilde fortjente af Fædrelandet. Dette Forslag blev
forelagt Folkeforsamlingen, og de fleste stemte for det. Der
blev altså trukket Lod om, hvorledes hver især havde at
forholde sig, og de, som Loddet traf, dømtes til at drage af
-402-