Brodermord, og for at der ikke skulde savnes noget
Vidnesbyrd om, hvor grum han var, lod han alle deres
Tilhængere gribe og, efter først at have holdt dem i Fængsel,
hænge. Hvad der var mest at undres over ved ham, var, at,
skjønt han ikke gjorde andet hele sit Liv igjennem end øve
Grumhed, var Lykken ham så god, at han ikke blev slået
ihjel, men døde af Alderdom.
Ro og Helge
Halvdans Sønner vare Ro og Helge. Ro siges at have bygget
Roskilde, som Kong Svend Tveskjæg senere udvidede og
fik flere til at bosætte sig i. Ro var lille og spædlemmet,
Helge høj og anselig. De delte Riget således imellem sig, at
Helge fik Havet at råde over, og han angreb og overvandt
strax med sin Flåde Kong Skalk i Venden. Da han havde
underlagt sig hans Rige, flakkede han om på Havet vidt og
bredt. Han var barsk og grum, men hans Letfærdighed var
ikke mindre end hans Grumhed; han var så hengiven til
Ukyskhed, at det ikke er let at sige, hvad der brændte
stærkest i ham, Overmod eller Løsagtighed. Ved Øen Thorø
voldtog han en Jomfru, der hed Thora, og avlede med hende
en Datter, som han senere gav Navnet Yrsa. Han overvandt
ved Byen Stade Sachserkongen Syriks Søn Hunding i Slag,
og derpå æskede han ham til Holmgang og fældede ham,
hvorefter han til Amindelse om denne Sejr antog Tilnavnet
Hundings-Bane. Han fratog Sachserne Jylland og satte
Heske, Eyr og Ler til Høvedsmænd over det. Han gav i
Sachsen den Lov, at der skulde gives samme Bøde for en
frigiven Træls som for en fribårens Drab, som om han
derved klarligen vilde give til Kjende, at i Tyskland var alle
lige trællefødte og at det stod lige slet til med alles Frihed
der, så at den ene ikke havde noget at lade den anden høre.
-79-
1...,75,76,77,78,79,80,81,82,83,84 86,87,88,89,90,91,92,93,94,95,...976