Page 83 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

stor Hær; han var i sin Iver for at bringe Danskerne
Undsætning kommen helt oppe fra Skotlands yderste
Grænser. Efter hans Råd opgav Frode at forfølge Skotterne,
drog tilbage til England og tog tappert det Bytte igjen, som
han snildelig havde givet Slip på. Lige så rolig han havde
ladet det i Stikken, lige så let fik han det igjen. Nu angrede
Englænderne, som måtte bøde for deres Havesyge med
deres Blod, at de havde taget den Byrde på sig, de ærgrede
sig over, at de havde brugt deres Arme i Havesygens
Tjeneste uden at have fået noget ud deraf, og skammede sig
over, at de ikke havde fulgt Kongens Råd, men deres egen
Lyst til Guld og Gods.
Derefter drog han imod London, den navnkundigste By i
Landet, og da han på Grund af dens Mures Fasthed ikke
kunde tage den med Storm, brugte han List i Steden for Vold
og lod udsprede, at han var død. Da Daleman, som var
Høvedsmand i London, spurgte denne falske Tidende, tog
han imod Danskernes Tilbud om at overgive sig, tilbød dem
en Englænder til Høvding og gav dem Lov til at komme ind
i Byen, for at de selv kunde vælge sig en af Flokken.
Medens de lod, som om de var meget optagne af dette Valg,
omringede de ham hemmelig ved Nattetid og dræbte ham.
Efter den Bedrift vendte Kongen tilbage til Danmark, hvor
en Mand ved Navn Skate gjorde Gjæstebud for ham, for at
han i Gammenslag kunde kvæge sig efter Krigens
Besværligheder; men medens Frode sad til Bords der på de
efter kongelig Skik med guldindvirkede Tæpper belagte
Hynder, blev han æsket til Kamp af en Mand, som hed
Hunding, og skjønt han havde sat sin Hu til at gjøre sig til
gode ved Gildebordet, var han dog gladere ved Kampen, der
forestod, end ved Maden og Mjøden, han havde for sig, gik i
Holmgang og sejrede. Han fik dog i den Dyst et farligt Sår,
-77-