Page 246 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Vil du da fryse ihjel her, naar det bliver Vinter! skal
Drengene komme og hænge og brænde og stænge dig? nu
kalder jeg paa dem!"
"O nei!" sagde Storkeungen, og saa hoppede den igjen
paa Taget ligesom de Andre, den tredie Dag kunde de
ordentlig flyve lidt, og saa troede de, at de kunde ogsaa
sidde og hvile paa Luften; det vilde de, men bums! der
dumpede de, saa maatte de til at røre Vingerne igjen. Nu
kom Drengene nede paa Gaden og sang deres Vise:
"Storke, Storke Steie!"
"Skulle vi ikke flyve ned og hugge deres Øine ud?"
sagde Ungerne.
"Nei lad være med det!" sagde Moderen, "hør bare efter
mig, det er vigtigere! een, to, tre! nu flyve vi høire om!
een to, tre! nu venstre om Skorstenen! - see det var meget
godt! det sidste Slag med Vingerne var saa nydeligt og
rigtigt, at I skal faae Lov at komme i Sumpen med mig
imorgen! der komme flere nette Storkefamilier med deres
Børn, lad mig nu see, at mine ere de pæneste, og saa at I
kneise, det seer godt ud, og det giver Anseelse!"
"Men skal vi da ikke have Hævn over de uartige
Drenge?" spurgte Storkeungerne.
"Lad dem skrige hvad de ville! I flyve dog mod
Skyerne, komme til Pyramidernes Land, naar de maae
fryse og ikke have et grønt Blad eller et sødt Æble!"