Page 248 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

var den allerbedste Characteer, og Frøen og Slangen
kunde de spise, det gjorde de ogsaa
.
"Nu skulle vi hævnes!" sagde de.
"Ja vist!" sagde Storkemoderen. "Hvad jeg havde
udtænkt, det er just det rigtige! jeg veed, hvor den Dam er,
hvor alle de smaa Menneskebørn ligge, til Storken
kommer og henter dem til Forældrene. De nydelige smaa
Børn sove og drømme saa deiligt, som de aldrig siden
komme til at drømme. Alle Forældre ville gjerne have
saadant et lille Barn, og alle Børn ville have en Søster eller
Broder. Nu ville vi flyve hen til Dammen, hente en til hver
af de Børn, som ikke have sjunget den onde Vise og gjort
Nar af Storkene, for de Børn skulle slet ingen have!"
"Men han, som begyndte med at synge, den slemme,
hæslige Dreng!" skrege de unge Storke, "hvad gjøre vi ved
ham?"
"Der ligger i Dammen et lille dødt Barn, det har drømt
sig ihjel, det vil vi tage til ham, saa maa han græde, fordi
vi have bragt ham en død lille Broder, men den gode
Dreng, ham har I dog ikke glemt, han som sagde: "det er
Synd at gjøre Nar af Dyrene!" ham ville vi bringe baade
en Broder og en Søster, og da den Dreng hed Peter, saa
skulle I ogsaa Allesammen kaldes Peter!"
Og det skete hvad hun sagde, og saa hed alle Storkene
Peter, og det kaldes de endnu.