"Her skal jo være en høist mærkværdig Fugl, som kaldes
Nattergal!" sagde Keiseren, "man siger at den er det allerbedste
i mit store Rige! hvorfor har man aldrig sagt mig noget om
den!"
"Jeg har aldrig før hørt den nævne!" sagde Cavaleren, "den er
aldrig blevet præsenteret ved Hoffet!" -
"Jeg vil at den skal komme her i Aften og synge for mig!"
sagde Keiseren. "Der veed hele Verden hvad jeg har, og jeg
veed det ikke!"
"Jeg har aldrig før hørt den nævne!" sagde Cavaleren, "jeg
skal søge den, jeg skal finde den!" -
Men hvor var den at finde; Cavaleren løb op og ned af alle
Trapper, gjennem Sale og Gange, ingen af alle dem, han traf
paa, havde hørt tale om Nattergalen, og Cavaleren løb igjen til
Keiseren og sagde, at det vist maatte være en Fabel af dem, der
skrev Bøger. "Deres keiserlige Majestæt skal ikke troe hvad der
skrives! det er Opfindelser og noget, som kaldes den sorte
Kunst!"
"Men den Bog, hvori jeg har læst det," sagde Keiseren, "er
sendt mig fra den stormægtige Keiser af Japan, og saa kan det
ikke være Usandhed. Jeg vil høre Nattergalen! den skal være
her i Aften! den har min høieste Naade! og kommer den ikke,
da skal hele Hoffet dunkes paa Maven, naar det har spiist
Aftensmad."
"Tsing-pe!" sagde Cavaleren, og løb igjen op og ned af alle
Trapper, gjennem alle Sale og Gange; og det halve Hof løb
1...,266,267,268,269,270,271,272,273,274,275 277,278,279,280,281,282,283,284,285,286,...302