Page 278 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Nei, det er Frøerne!" sagde den lille Kokkepige. "Men nu
tænker jeg snart vi hører den!"
Saa begyndte Nattergalen at synge.
"Den er det," sagde den lille Pige, "hør! hør! og der sidder
den!" og saa pegede hun paa en lille, graa Fugl oppe i Grenene.
"Er det muligt!" sagde Cavaleren, "saaledes havde jeg nu
aldrig tænkt mig den! hvor den seer simpel ud! den har vist
mistet Couleur over at see saa mange fornemme Mennesker
hos sig!"
"Lille Nattergal!" raabte den lille Kokkepige ganske høit,
"vor naadige Keiser vil saa gjerne, at De skal synge for ham!"
"Med største Fornøielse!" sagde Nattergalen og sang, saa at
det var en Lyst.
"Det er ligesom Glasklokker!" sagde Cavaleren, "og see den
lille Strube, hvor den bruger sig! det er mærkværdigt vi aldrig
har hørt den før! den vil gjøre en stor succÅs ved Hoffet!"
"Skal jeg synge endnu engang for Keiseren?" spurgte
Nattergalen, der troede at Keiseren var med.
"Min fortræffelige lille Nattergal!" sagde Cavaleren, "jeg har
den store Glæde at skulle tilsige Dem til en Hoffest i Aften,
hvor De vil fortrylle han høie keiserlige Naade med Deres
charmante Sang!"
"Den tager sig bedst ud i det Grønne!" sagde Nattergalen,
men den fulgte dog gjerne med, da den hørte, at Keiseren
ønskede det.