Page 40 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Den lille Idas Blomster
1835
"Mine stakkels Blomster ere ganske døde!" sagde den lille Ida. "De vare
saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor gjøre de
det?" spurgte hun Studenten, der sad i Sophaen; for ham holdt hun saa
meget af, han kunde de allerdeiligste Historier og klippede saadanne
morsomme Billeder: Hjerter med smaa Madammer i, der dandsede;
Blomster og store Slotte, hvor Dørene kunde lukkes op; det var en lystig
Student! "Hvorfor see Blomsterne saa daarlige ud i Dag?" spurgte hun
igjen, og viste ham en heel Bouquet, der var ganske vissen.
"Ja veed Du, hvad de feile!" sagde Studenten. "Blomsterne have været
paa Bal i Nat, og derfor hænge der med Hovedet!"
"Men Blomsterne kunne jo ikke dandse!" sagde den lille Ida.
"Jo," sagde Studenten, "naar det bliver mørkt og vi andre sove, saa
springe de lystigt omkring; næsten hver evige Nat har de Bal!"
"Kan der ingen Børn komme med paa det Bal?"
"Jo," sagde Studenten, "smaabitte Gaaseurter og Lillieconvaller!"