"Hvor dandse de pæneste Blomster," spurgte lille Ida. "Har Du ikke
tidt været ude af Porten ved det store Slot, hvor Kongen boer om
Sommeren, hvor den deilige Have er med de mange Blomster? Du har
jo seet Svanerne, der svømme hen til dig, naar Du vil give dem
Brødkrummer. Derude er rigtigt Bal, kan Du troe!"
"Jeg var der ude i Haven igaar med min Moder!" sagde Ida, "men alle
Bladene vare af Træerne, og der var slet ingen Blomster meer! hvor ere
de? I Sommer saae jeg saa mange!"
"De ere inde paa Slottet!" sagde Studenten. "Du maa vide, at ligesaa
snart Kongen og alle Hoffolkene flytte herind til Byen, saa løbe
Blomsterne strax fra Haven op paa Slottet og ere lystige. Det skulde Du
see! De to allersmukkeste Roser sætte sig paa Thronen, og saa ere de
Konge og Dronning. Alle de røde Hanekamme stille sig op ved Siden,
og staae og bukke, de ere Kammerjunkere. - Saa komme alle de
nydeligste Blomster, og saa er der stort Bal, de blaa Violer forestille
smaa Søcadetter, de dandse med Hyazinter og Crocus, som de kalde
Frøkener! Tulipanerne og de store gule Lillier, det er gamle Fruer, de
passe paa, at der bliver dandset net, og at det gaaer pænt til!"
"Men," spurgte lille Ida, "er der ingen, som gjør Blomsterne noget,
fordi de dandse paa Kongens Slot?"
"Der er Ingen, som rigtigt veed af det!" sagde Studenten "Sommetider,
om Natten, kommer rigtignok den gamle Slotsforvalter, der skal passe
paa derude, han har et stort Knippe Nøgler med sig, men saasnart
Blomsterne høre Nøglerne rasle, saa blive de ganske stille, skjule sig
bag ved de lange Gardiner og stikke Hovedet frem. "Jeg kan lugte, her
ere nogle Blomster inde," siger den gamle Slotsforvalter, men han kan
ikke see dem."
"Det er morsomt!" sagde den lille Ida og klappede i Hænderne. "Men
kunde jeg heller ikke see Blomsterne?"
"Jo," sagde Studenten, "husk bare paa, naar du kommer der ud igjen,
at kige ind af Vinduet, saa seer Du dem nok. Det gjorde jeg i Dag, der
laae en lang guul Paaskelillie i Sophaen og strakte sig, det var en
Hofdame!"