Page 42 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Kan ogsaa Blomsterne i den botaniske Have komme der ud? Kan de
komme den lange Vei?"
"Ja, det kan Du troe!" sagde Studenten, "for naar de ville, saa kunne de
flyve. Har Du ikke nok seet de smukke Sommerfugle, de røde, gule og
hvide, de see næsten ud som Blomster, det have de ogsaa været, de ere
sprungne af Stilken høit op i Luften, og har da slaaet med Bladene,
ligesom de vare smaa Vinger, og saa fløi de; og da de førte sig godt op,
fik de Lov at flyve om ogsaa ved Dagen, skulde ikke hjem igjen, og
sidde stille paa Stilken, og saa blev Bladene tilsidst til virkelige Vinger.
Det har Du jo selv seet! Det kan ellers gjerne være, at Blomsterne inde i
den botaniske Have aldrig have været ude paa Kongens Slot, eller veed,
at der er saa lystigt der om Natten. Nu skal jeg derfor sige dig noget! saa
vil han blive saa forbauset, den botaniske Professor, der boer ved Siden
af, Du kjender ham jo nok? Naar Du kommer ind i hans Have, skal Du
fortælle en af Blomsterne, at der er stort Bal ude paa Slottet, saa siger
den det igjen til alle de andre, og da flyve de afsted; kommer da
Professoren ud i Haven, saa er der ikke en eneste Blomst, og han kan
slet ikke forstaae, hvor de ere henne."
"Men hvor kan Blomsten fortælle det til de andre? Blomsterne kunne
jo ikke tale!"
"Nei, det kunne de rigtignok ikke!" svarede Studenten; "men saa gjøre
de Pantomime! Har Du ikke nok seet, at naar det blæser lidt, saa nikke
Blomsterne, og bevæge alle de grønne Blade, det er ligesaa tydeligt, som
om de talte!"
"Kan Professoren da forstaae Pantomime?" spurgte Ida.
"Ja, det kan Du troe! Han kom en Morgen ned i sin Have og saae en
stor Brændenelde staae at gjøre Pantomine med Bladene til en deilig rød
Nellike; den sagde, du er saa nydelig og jeg holder saa meget af dig!
men saadan noget kan Professoren nu slet ikke lide, og slog strax
Brændenelden over Bladene, for de ere dens Fingre, men saa brændte
han sig, og fra den Tid tør han aldrig røre ved en Brændenelde."
"Det var morsomt!" sagde den lille Ida og loe.
"Er det at bilde Barnet saadan noget ind!" sagde den kjedelige