Page 43 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Cancellieraad, der var kommen i Visit og sad i Sophaen; han kunde slet
ikke lide Studenten og gnavede alletider, naar han saae ham klippe de
løierlige, moersomme Billeder: snart en Mand, der hang i en Galge og
holdt et Hjerte i Haanden, for han var en Hjertetyv, snart en gammel
Hex, der red paa en Kost og havde sin Mand paa Næsen; det kunde
Cancellieraaden ikke lide, og saa sagde han, ligesom nu, "er det noget,
at bilde Barnet ind! det er den dumme Phantasie!"
Men den lille Ida syntes dog, det var saa morsomt, hvad Studenten
fortalte om hendes Blomster, og hun tænkte saa meget derpaa.
Blomsterne hang med Hovedet, fordi de vare trætte af at dandse hele
Natten, de vare bestemt syge. Saa gik hun med dem hen til alt sit andet
Legetøi, der stod paa et pænt lille Bord, og hele Skuffen var fuld af
Stads. I Dukkesengen laae hendes Dukke, Sophie, og sov, men den lille
Ida sagde til hende: "Du maa virkelig staae op, Sophie, og tage til Takke
med at ligge i Skuffen i Nat, de stakkels Blomster ere syge, og saa maa
de ligge i din Seng, maaskee de da blive raske!" og saa tog hun Dukken
op, men den saae saa tvær ud og sagde ikke et eneste Ord, for den var
vred, fordi den ikke maatte beholde sin Seng.
Saa lagde Ida Blomsterne i Dukkesengen, trak det lille Teppe heelt op
om dem og sagde, nu skulde de ligge smukt stille, saa vilde hun koge
Theevand til dem, at de kunde blive raske og komme op imorgen, og
hun trak Gardinerne tæt om den lille Seng, for at Solen ikke skulde
skinne dem i Øinene.
Hele Aftenen igjennem kunde hun ikke lade være at tænke paa, hvad
Studenten havde fortalt hende, og da hun nu selv skulde i Seng, maatte
hun først hen bag Gardinerne, der hang ned for Vinduerne, hvor hendes
Moders deilige Blomster stod, baade Hyacinther og Tulipaner, og saa
hvidskede hun ganske sagte: Jeg veed nok, I skal paa Bal i Nat! men
Blomsterne lod, som om de ingenting forstod og rørte ikke et Blad, men
lille Ida vidste nok, hvad hun vidste.
Da hun var kommet i Seng, laae hun længe og tænkte paa, hvor
nydeligt det kunde være at see de deilige Blomster dandse derude paa
Kongens Slot. "Mon mine Blomster virkelig have været med?" Men saa
faldt hun i Søvn. Ud paa Natten vaagnede hun igjen, hun havde drømt
om Blomsterne og Studenten, som Cancellieraaden skjændte paa og