Page 47 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Armringe og sendte den ned til ham i Byzanz som et
Vidnesbyrd om, hvor højt de i deres Gudsfrygt ærede ham.
Han blev glad over den store Hæder, de viste ham, og tog
med Kyshånd imod Gaven, men hans Hustru Frigg lod
nogle Smede komme og tage noget al Guldet af
Billedstøtten for selv at pynte sig med det. Odin lod
Smedene hænge og Billedstøtten stille op på et højt
Fodstykke og magede det sindrig og kunstfærdig så, at den
gav Lyd, så snart nogen rørte ved den. Frigg satte imidlertid
Pynt og Stads over sin Husbonds Guddomsære; hun tog en
af hans fortrolige Venner til Boler, og han fik ved sin
Snedighed Billedstøtten ned, så at det Guld, der var givet til
offentlig Gudsdyrkelse, kom til at tjene hendes Pyntesyge.
Lidet ænsede det skammelige Kvindfolk, der vilde regnes
for en Guds Hustru, at hun måtte ofre sin Kyskhed for at
kunne tilfredsstille sin Griskhed, så man kan ikke sige andet
end, at hun som Hustru og han som Gud var lige meget
værd. Så forblindede var Folk i gamle Dage! Opfyldt af
Skam og Harme over den dobbelte Forsmædelse, der var
overgået ham, gik Odin i Landflygtighed i den Tanke, at han
derved vilde aftvætte den Plet, hans Hustru havde sat på
ham.
Da han var borte, kom der en Mand ved Navn Midodin, af
hvis Undergjerninger der gik stort Ry, ret som om han var
udstyret med Himlens Nådegave. Han benyttede sig af
Lejligheden til at give sig ud for en Gud og hilde de
vankundige Sjæle i en ny Overtros Mørke og få dem til at
yde ham guddommelig Ære og Tilbedelse. Han påstod, at
når Guderne var vrede eller følte sig krænkede, lod de sig
ikke forsone ved, at man ofrede til dem alle under ét, hvilket
han derfor forbød, men hver Gud skulde have sit særlige
Offer. Da Odin vendte tilbage, opgav Midodin sine
Troldomskunster og flyede til Finland for at skjule sig der,
men Folk der stimede sammen og slog ham ihjel. Da han var
-41-