Møre, Ravn Hvide, Hafrbjarne, Blig Braknæse, Bjørn fra
Sogn, Find fra Fjordefylke, Besse fra Fjalar, Sivard
Ornehoved, Erik Sagamand, Holmstén Hvide, Rut Tvivler,
Erling Snog. Fra Jæderen kom Odd Engelskmand, Alf
Vidførle, Ejnar Tykvom og Ivar den Drøje. Fra Island kom
Mår den Røde, der var født og opfostret i det Landskab, som
kaldes Midfjord, Grombar Gamle, Gram Bryndalk og Grim
fra Skjære i Skagafjord. Dernæst Berg Spåmand med sine
Følgesvende Brage og Ravnkel. Men blandt Svenskerne var
de tapreste: Arvake, Keklukarl, Krok Bonde, Gudfast og
Gunne fra Gislemark. De var Frænder af Guden Frø og
Gudernes trofasteste Vidner. Også Yngve og Ole, Alver og
Folke, Alriks Sønner, gik i Krigstjeneste hos Ring; de var
raske på Hånden, rådsnare og meget nære Venner af Ring.
De holdt også for, at Guden Frø var deres Slægts Stamfader.
Blandt dem var også Sigmund fra Sigtun, en vældig
Stridsmand på Tinge, dreven i at få Overenskomster om
Kjøb og Salg bragt i Stand. Derhos Froste Tumling.
Sammen med ham var Alf den Høje fra Upsal; han var flink
til at kaste med Spyd og plejede at gå forrest i Slaget. Ole
var omgiven af syv Konger, der var såre raske på Hånden og
rådsnare, nemlig Holte og Hendil, Holmar, Lejf og Home og
derhos Ragnald Ruthener, Radbards Sønnesøn, samt Sivald,
der pløjede Havet med elleve Snekker, Læse, Pannoniernes
Overvinder, hejsede gyldent Sejl på sin guldbeslagne
Snekke, og Erik Helsing sejlede på et Skib, hvis Stævne var
bugtede som en Drage. Tryggve og Torvil kom sejlende for
sig selv med tolv Skibe hver. Forøvrigt var der i hele Rings
Flåde to Tusind fem Hundrede Skibe, og den gotlandske
Flåde ventede på den svenske i den Havn, som hedder
Garnum.
Ring anførte Landhæren, Ole havde han sat til at stå for
Styret på Flåden. Gotlænderne havde fået Tid og Sted
berammet, hvornår de skulde møde Svenskerne imellem Vig
-365-
1...,361,362,363,364,365,366,367,368,369,370 372,373,374,375,376,377,378,379,380,381,...976