Page 49 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

siden min Søn
segned på Valen.
Hårdt har Hærfader
hærget mit Hus,
højt jeg elsked
den yske Svend.
Mig skulde han
i Høj have lagt,
nu er han Lig,
og jeg i Live.
Kjæk han var
i Krig og Fejde,
ædel Arving
til Ættens Ære.
Leve længer
ej lyster mig nu,
én Gang dog end
jeg æsker Kampen.
Med hårde Hug
vi Helten hævne,
frem mine Mænd
mod Fjendeflokken!
Lad Spydene svirre,
Sværdene sving,
Ravn og Ulv
vi Ådsler give.
Da han havde kvædet dette, tog han med begge Hænder om
sit Sværd, kastede sit Skjold på Ryggen og hug ned for Fode
uden at ænse nogen Fare. Kong Hading kaldte da sine
Skytsånder til Hjælp, og strax kom Vagnhoft og kæmpede i
hans Fylking. Da Asmund så' Jættens krumme Sværd, oplod
-43-