Page 50 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

han højt sin Røst og kvad:
Ej skal dit Glavind
gavne dig, Trold,
om end du Runer
har ristet på det.
Hexekunster
ej Helte kuer;
tro mig, Tåbe,
Trold kan tæmmes.
Ej din Galder
gruer jeg for,
dit Liv skal du lade,
lede Jætte.
Ej mit Sværd
med Svig du døver,
din fule Krop
jeg kløver flux.
Som han kvad dette, jog Hading sit Krogspyd igjennem
ham, men Asmund fik hævnet sig, før han døde, thi i den
stakkede Stund, han havde tilbage, gav han sin Banemand et
Mærke til stadig Amindelse, idet han sårede ham i Foden, så
han blev halt for Resten af sin Levetid. Sålunde satte den
ene Livet og den anden sin Førlighed til. Asmunds Lig blev
højtidelig begravet ved Upsal med kongelig Æresbevisning.
Hans Dronning Gunhild dræbte sig selv for ikke at overleve
ham, thi hun vilde hellere følge ham i Døden end leve uden
ham. Hendes Lig blev af hendes Venner jordet i hendes
Husbonds Grav, thi den, tyktes det dem, hun var værdig til
at dele med ham, eftersom hun havde elsket ham højere end
sit Liv, og sålunde vandt Gunhild endnu mere Anseelse ved
at ligge ved sin Mands Side i Graven, end hun havde haft
ved at dele hans Leje i levende Live.
-44-