Page 51 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Efter at have vundet denne Sejr hærjede Hading i Sverige,
og Asmunds Søn Uffe, som ikke turde vove sig i Slag med
ham, drog da over til Danmark med en Hær, idet han holdt
det for rådeligere at falde ind i Fjendens Land end at værge
sit eget og nemmest at lønne sin Fjende for den Overlast,
han gjorde ham, ved at give ham lige for lige. Danskerne
blev da nødte til at gå tilbage for at forsvare deres eget
Land, eftersom de foretrak at frelse Fædrelandet fremfor at
undertvinge fremmed Land, og Uffe vendte så hjem og fandt
Sverige rømmet af Fjenden.
Da Hading kom tilbage fra Krigen i Sverige, opdagede han,
at der var stjålet af hans Skatkammer, hvor han plejede at
gjemme det Krigsbytte, han gjorde. Han lod strax
Skatmesteren, Glum, hænge og lod snildelig udråbe, at hvis
nogen af Tyvene vilde bringe Tyvekosterne tilbage, skulde
han få den Ærespost, Glum havde haft. Der var da strax en
af dem, som blev mere opsat på at få den lovede løn end på
at skjule sin Brøde og derfor bragte Kongen, hvad han
havde stjålet. Da hans medskyldige så', hvor stor Gunst han
kom hos Kongen, og tænkte, at den var lige så sikker, som
den gav meget af sig, kom de også med deres Tyvekoster i
Håb om at få lige så god Løn. Da de havde bekjendt, fik de
først både Guld og Ære, men strax efter deres fortjente Straf,
hvoraf man kan lære, at man ikke skal være for lettroende.
Jeg mener da også, at de ikke var bedre værd end at komme
til at dingle i Galgen, eftersom der ingen Fare havde været,
når de havde tiet stille, og det var dem selv, der styrtede sig i
Ulykke ved ikke at holde Tand for Tunge.
Da det var besørget, rustede Hading igjen sin Hær den hele
Vinter, og om Våren, så snart Isen smeltede, drog han atter
til Sverige, hvor han førte Krig i samfulde fem År. Da
Levnedsmidlerne slap op som Følge af den lange Tid, Toget
-45-