Page 74 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Guder eller Mennesker, kunde måle sig med. Troldtøj, som
kun har Thurseham at skræmme med, burde ingen med Mod
og Mandshjærte ræddes for, det var kun blege
Gjøglebilleder, som kun for en stakket Stund lånte
Legemsskikkelse af den lette Luft. Svanhvide tog derfor fejl,
når hun troede, hun kunde jage Kvindefrygt i stærke og
hårdføre Mænd, der ikke plejede at lade sig overvinde i
Strid, og prøvede at gjøre dem blødagtige som Kvinder.
Svanhvide, som undrede sig over Ungersvendens Mod,
splittede nu Tågen, der blindede hans Øjne og skjulte
Troldene for ham, og lovede at give ham et Sværd, han
kunde have Gavn af i al Slags Strid. Samtidig åbenbarede
hun sig for ham i al sin jomfruelige Dejlighed, og da hun så',
hvor betagen han blev af Elskov, lovede hun at blive hans
Brud, idet hun rakte ham Sværdet og kvad:
Sværdet, Svend,
Svanhvide dig rækker
giver det glad
som Fæstensgave.
Vis da nu,
du er Gaven værd,
at du ej Mod
og Manddom mangler.
Lidet gavner
Glavind godt,
om Modet svigter
den, som det svinger.
Stort ej båder
stærke Arme,
om rød og ræd
du ryster for Fjenden.
-68-