Page 71 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

senere skikkede Sendemænd til ham for at bejle til hans
Datter, svarede han, at Frode skulde vogte sig for, at han
ikke af Lykkens Medbør lod sig bedåre til at forfalde til
Hovmod over sin sejrrige Fremgang; hellere burde han
skåne de overvundne og i deres nuværende usle Kår ære
deres fordums Herlighed og lære selv i deres nuværende
Fornedrelsestilstand at agte dem formedelst deres fordums
Lykke. Derfor burde han vogte sig for at rane dens Rige, han
ønskede at komme i Svogerskab med, vare sig vel for at
tvinge den ned i usle og ringe Kår, som han vilde hædre ved
at bejle til hans Datter, og for af Havesyge at forringe den
Ære, han kunde have af sit Ægteskab. Ved denne venlige
Tiltale opnåede han både at få Sejrherren til Svigersøn og at
få Lov til at beholde sit Rige.
Imidlertid havde Svenskekongen Hundings Enke Thorhild,
som bar et uslukkeligt Had til sine Stifsønner Regner og
Thorald, sat dem til at vogte Kongsgårdens Kvæg for derved
at udsætte dem for alskens Fare. Da Hadings Datter
Svanhvide fik det at vide, drog hun med sine Søstre som
Terner til Sverige for at prøve, om hun ved Kvindelist kunde
redde de højhårne Ungersvende fra Undergang. Hun kom til
dem, da de var ved at holde Nattevagt ved deres Hjorder, og
Søstrene vilde strax stige af Hestene, men da hun så', at
alskens Uvætter sværmede omkring dem, forbød hun dem
det i følgende Kvad:
Troldtøj ser jeg
tumle sig her,
Drager og Drauger
i Kreds sig dreje.
Fælt er her
til Fods at færdes,
godt at vi sidde
på Gangerne trygt.
-65-