Page 79 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

for i Slaget, når vi, som er dragne ud for at søge Kamp, taber
Modet ved den blotte Tanke om Kamp? Vil ikke vi, som har
været en Skræk for Fjenden, gjøre os latterlige derved og
sætte det Ry, vi har, til og få Foragt i Steden? Britterne vil
undre sig over, at de er bleven slagne af Folk, som de nu ser
slagne af den blotte Frygt. Skal vi ræddes for dem, vi før har
gjort rædde? Skal vi ryste af Angst for dem, nu da vi ikke
ser dem, medens vi kun agtede dem ringe, da vi stod Ansigt
til Ansigt med dem? Vinde vi Bytte i hæderlig Kamp for at
kaste det fra os af Frygt ? Skal vi vrage det Guld, vi har
kæmpet for, blot for at undgå Kamp? Skal vi gjøre dem rige,
som vi burde gjøre fattige ? Vi har vundet Bytte ved
Tapperhed, skal vi nu kaste det bort af Fejghed? Kan der
tænkes noget skammeligere end at give vort Guld til dem, vi
bør mærke med vore Sværd? Man bør aldrig af Frygt give
fra sig, hvad man har vundet ved Tapperhed. Hvad der er
vundet i Kamp, bør kun tabes i Kamp. Lad Byttet koste dem
lige så meget, som det har kostet os. Med Stål må vort Guld
kjøbes. Bedre at dø en hæderlig Død end at gjøre sig
foragtelig ved Begjærlighed efter at leve. Vort Liv får hastig
Ende, Skam og Skjændsel følger os ud over Døden. Og
hertil kommer, at når vi kaste vort Guld fra os, vil Fjenden
så meget ivrigere forfølge os, som han tror, at Frygt har
drevet os dertil. Desuden, hvad enten Lykken går os med
eller imod, har vi ingen Grund til at være kjede af vort Guld;
sejre vi, ville vi være glade ved at have det, blive vi slagne,
efterlade vi os noget til at bekoste vor Jordefærd med".
Således talte den gamle Kriger.
Krigerne tog imidlertid mere Hensyn til Kongens end til
deres Stalbroders Ord og foretrak at følge Kongens
Opfordring; de kappedes om at komme frem med, hvad de
havde i deres Gjemmer af Guld og Gods, ja de læssede det
Bohave og deslige af, som Hestene havde fået at bære på, og
efter at de således havde tømt deres Lommer, havde de
-73-