forsvarede Skibene mod Fjenden, gik de til Bunds. Faren
indenfor var større end Faren udenfor; medens de kæmpede
med Fjenden udenfor, fik Vandet Magt over dem forinden.
Fra begge Sider stormede Ulykken ind over de stakkels
Mennesker, som ikke vidste, om de snarest kunde bjærge sig
ved at svømme eller ved at slå fra sig. Bedst som de var i
Gang med at slås, fik de den anden Ulykke at drages med.
De havde på én Gang to Dødsmåder for Øje, som i Forening
vilde gjøre det af med dem. Det var ikke let at sige, hvad der
voldte mest Fortræd, Vandet eller Fjendens Sværd. Den,
som værgede sig mod Fjenden, blev slugt af det
indstrømmende Vand, og den, der søgte at stoppe for
Vandet, faldt for Sværdhug, og Vandet farvedes af de
faldnes Blod.
Efter således at have overvundet Russerne drog Frode hjem
til Danmark; men da det kom ham for Øre, at de
Sendemænd, han havde skikket til Rusland for at opkræve
Skat, var bleven grumt myrdede af de troløse Russere, drog
han, opbragt over denne dobbelte Tort, derover igjen og gav
sig til at belejre Byen Rotala. For at Floden, der løb imellem
ham og Byen, ikke skulde sinke dens Indtagelse, delte han
den ved at lade grave en Mængde Render således, at der
blev fuldt op af Vadesteder, hvor der før havde været dybt
Vand, og at den rivende Strøm nu, efter at den var bleven
delt, løb dorsk og trægt og til sidst var helt grund. Da han
således havde fået Bugt med Floden, indtog han uden
Modstand Byen, der nu var berøvet sit naturlige Værn.
Efter den Bedrift lagde han sig med sin Hær for Byen
Paltisk. Da han mente, at det oversteg hans Kræfter at
indtage den med Magt, greb han til List. Han trak sig
nemlig, uden at ret mange vidste Besked derom, tilbage til et
hemmeligt Smuthul og lod for at gjøre Fjenden tryg det
-63-
1...,59,60,61,62,63,64,65,66,67,68 70,71,72,73,74,75,76,77,78,79,...976