Derfor tør vi
stakkels Trælle
ej tilbage
gå til Borgen.
Tidsnok Bagen
får vi barket,
heller løbe
vi af Landet.
Svanhvide gav sig nu til nøjere at betragte hans Ansigt og
faldt i Forundring over dets Dejlighed. "Dine strålende
Øjne", sagde hun, "give til Kjende, at du er kongebåren og
ikke trællebåren. Æblet falder ikke langt fra Stammen, og
din ædle Sjæl lyser dig ud af Øjnene. Dit klare Blik røber
din Herkomst, den kan ej være født i ringe Stand, hvis
Fagerhed så tydelig vidner om høj Byrd. Dine spillende
Øjne give til Kjende, at der bor en herlig Sjæl i dig, dit
Ansigts Fagerhed taler tydelig om, af hvad Æt du er runden,
og om dine Forfædres Ypperlighed, thi så fager og fin kan
man ikke være, når man har en ufrels Fader. Ædelt Blod har
sat ædelt Præg på din Pande, jeg ser din Slægt i dit Åsyn
som i et Spejl. Så herlig en Skikkelse kan ikke have et ringe
Ophav. Skynd eder derfor bort herfra og pas på ikke at
komme i Kast med disse Utysker, at eders dejlige Legemer
ikke skulle blive det lede Troldtøjs Bytte".
Regner, som følte sig såre skamfuld over de usselige
Klæder, han bar, og som han mente var det eneste Middel,
han havde til at skjule sin kongelige Byrd, svarede hertil, at
Trællekår ikke altid udelukkede Mod og Manddom, tit
dækker lurvet Kappe en stærk Arm, og skidden Kjortel
skjuler tit en kraftig Hånd, Tapperhed bøder på, hvad der
brøster i Byrd, og en fribåren Sjæl vejer op imod ædle
Forfædre. Han var ikke ræd for Utysker; den eneste, han var
bange for, var Asathor, hvis vældige Kræfter ingen, hverken
-67-
1...,63,64,65,66,67,68,69,70,71,72 74,75,76,77,78,79,80,81,82,83,...976