Skade".
Efter at have holdt denne Tale lod han sine Folk hærje
Landet overalt, hvor han skjønnede det var vanskeligt at
forsvare, og kom Fjendernes Grumhed i Forkjøbet, således
at han intet lod blive tilbage, som de kunde bemægtige sig,
og derefter lagde han største Delen af sin Hær i en overmåde
vel befæstet By, som han ganske rolig lod Fjenden belejre.
Da Kong Frode intet Håb havde om at kunne indtage denne
Stad, lod han inden for Lejren grave adskillige dybe Grave,
og Jorden lod han hemmelig føre bort i Kurve og kaste i
Floden tæt uden for Bymuren. For at ingen skulde ane Uråd
skjulte han Gravene ved at lægge Græstørv over dem i den
Mening, at Fjenderne uforvarende skulde styrte ned i dem
og begraves, når Græstørvene skred sammen under dem.
Derefter gav han det Udseende af, at han var bleven ræd, og
trak sig lidt bort fra Lejren, og da de belejrede forfulgte
ham, svigtede Jorden allevegne under deres Fødder, og de
blev overdængede og dræbte med Kastespyd, da de var
faldne i Faldgruberne.
Frode drog nu bort fra Kurland og angreb Russernes Konge
Trane. Da han vilde udspejde Russernes Flåde, lod han lave
en Mængde Trænagler og ladede en Båd med dem. Han kom
så ved Nattetid til den fjendtlige Flåde og lod sine Folk bore
Huller i Skibene under Vandgangen, og for at Vandet ikke
pludselig skulde strømme ind, lod han Hullerne stoppe med
Naglerne, som de havde i Beredskab. Da de havde boret så
mange Huller, som han mente der skulde til for at få Flåden
til at synke, lod han Naglerne tage ud, så at Vandet kunde
strømme ind, og samtidig lod han sin Flåde omringe
Fjendens. Russerne, der således var stedte i en dobbelt Fare,
vidste ikke, hvad de skulde gjøre, om de først skulde værge
sig mod Fjenderne eller stoppe for Vandet. Medens de
-62-